Publikationer

Her kan du finde artikler og tekster, jeg har skrevet om psykologiske og relationelle processer i praksis.

Mine tekster udspringer af en faglig og personlig undren over de psykologiske og relationelle processer, som former vores arbejde og vores liv. Jeg er særligt optaget af mentalisering og resonans, fordi disse begreber peger på noget grundlæggende: At udvikling og forandring bliver muligt, når der er balance mellem nysgerrighed og tryghed.

Jeg skriver ikke kun for at beskrive, men for at undersøge, stille spørgsmål og nuancere. Mit håb er, at teksterne kan bidrage til refleksion og et mere opmærksomt blik på de betingelser, der gør faglighed, udvikling og menneskelig kontakt mulig.

Mentaliseringsbaseret terapi
Et fagkapitel om mentaliseringsbaseret terapi (MBT), der introducerer mentaliseringsteorien og MBT i psykiatrisk behandling. Kapitlet indeholder cases, der illustrerer teori og teoretiske modeller. 
Høyer, N. B. B. (2021). Mentaliseringsbaseret terapi. I: Gildberg, F. A. (red.). Grundbog i klinisk psykiatrisk sygepleje. (1. udgave.). FADL.

Konflikthåndtering og mentalisering
En faglig artikel, der introducerer mentalisering som grundlag for konflikthåndtering i sygepleje. Artiklen viser, hvordan sygeplejersken egne affektive reaktioner kan forstås og anvendes som fagligt materiale i mødet med patienter under pres – både i somatikken og i psykiatrien.
Høyer, N. B. B. & Vase, G. N. (2024). Konflikthåndtering og Mentalisering. Sygeplejevidenskab.dk  
https://sygeplejevidenskab.dk/wp-content/uploads/2024/02/FAGLIG1-1.pdf

Vi vil ha´(ryge)pauserne tilbage!
Et professionskritisk debatindlæg, der bruger rygepausen som analytisk prisme for at belyse betydningen af uformelle refleksionsrum i (psykiatrisk) sygepleje. Indlægget viser, hvordan fraværet af sådanne rum svækker mentalisering, faglighed og relationel bæredygtighed i hverdagspraksis.
Vase, G. N. & Høyer, N. B. B. (2024). Vi vil ha´ (ryge)pauserne tilbage. Sygeplejevidenskab.dk
https://sygeplejevidenskab.dk/wp-content/uploads/2024/09/FA-3124-V-vil-have-rygepauserne-igen-1.pdf

Udviklende eller afviklende psykiatri?
En empirisk og teoretisk artikel baseret på deltagerobservationer fra psykiatriske døgnafsnit. Artiklen analyserer, hvordan arbejdsvilkår, affektivt pres og organisatorisk acceleration påvirker plejepersonalets mulighed for mentalisering og resonans – med konsekvenser for både patienter og personale.
Høyer, N. B. B. (2025). Udviklende eller afviklende psykiatri – hvordan former personalets arbejdsvilkår behandling og arbejdsmiljø på psykiatriske døgnafsnit og hvad betyder det for patienter og personale. Sygeplejevidenskab.dk
https://sygeplejevidenskab.dk/index.php/2025/11/28/udviklende-eller-afviklende-psykiatri-hvordan-former-personalets-arbejdsvilkaar-behandling-og-arbejdsmiljoe-paa-psykiatriske-doegnafsnit-og-hvad-betyder-det-for-patienter-og-personale/

Plejepersonalet løfter psykiatrien med tomme hænder
Et debatindlæg om plejepersonalets arbejdsvilkår i psykiatrien og konsekvenserne for behandlingens kvalitet. Indlægget argumenterer for, at faglighed, refleksion og relationelt arbejde ikke kan opretholdes uden strukturel prioritering og investering i personalets professionelle rammer.
Høyer, N. B. B. (2025). Plejepersonale løfter psykiatrien med tomme hænder. Sundhedspolitisktidsskrift.dk
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/debat/10965-plejepersonalet-lofter-psykiatrien-med-tomme-haender

Supervision som fagligt værksted i psykiatrisk sygepleje
En teoretisk professionsartikel, der begrebsliggør supervision som en strukturel forudsætning for mentalisering, faglig dømmekraft og professionel integritet. Artiklen argumenterer for, at supervision ikke er et individuelt støttetiltag, men en nødvendigdel af psykiatrisk sygeplejes faglige infrastruktur.
Høyer, N. B. B. (2026). Supervision som fagligt værksted i psykiatrisk sygepleje – mentalisering, relationsarbejde og professionel bæredygtighed. In press.