Nadine Benike Høyer
Jeg er uddannet og godkendt MBT-specialist, -supervisor og -trainer/underviser via Institut for Mentalisering, som er anerkendt af og samarbejder med The Anna Freud Center, London. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og har derigennem rettighed til at anvende titlen psykoterapeut MPF.
Derudover er jeg Kandidat i Pædagogisk Psykologi, hvorfor jeg har et særligt fokus på udviklende læringsprocesser.
Jeg er endvidere også Specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje, hvorfra jeg har 17 års praksiserfaring med mentalisering og mentaliseringsbaseret terapi (MBT) som psykoterapeutisk behandler, supervisor og underviser.
Min professionelle styrke ligger blandt andet i foreningen af min kliniske erfaring, min professionsuddannelse, mine psykodynamiske videreuddannelser og min akademisk uddannelse. Dette giver mig et solidt grundlag for at arbejde i krydsfeltet mellem klinisk praksis, refleksion og teori. Jeg kender praksis, og kan formidle kompliceret teori praksisnært og vedkommende. Af den grund har jeg skrevet fagkapitler, artikler og debatindlæg.
Lad os tage en uforpligtende snak
Mit interessefelt er mentalisering og resonans (Hartmut Rosa, 2024). Jeg er særligt optaget af hvad der skal til, for at mennesker trives og udvikles. Her tilbyder mentaliseringsteorien og resonasteorien meningsfulde perspektiver. Dorthe Birkmose (2024) peger endvidere på, at kombinationen af mentalisering og resonans danner udviklende øjeblikke, som er afgørende i relationsarbejde og forebyggende for lidelse og udbrændthed.
Som menneske er jeg nysgerrig, tryghedsskabende og tydelig. Som underviser og supervisor tilstræber jeg at være mentaliserende, med hypotese og intention om, at mentalisering læres gennem mentaliserende andre.
Derfor arbejder jeg mentaliserende med mentalisering som et fagligt og organisatorisk fundament, der fremmer refleksion, samarbejde og psykologisk tryghed.
Undervisning, supervision
og udvikling
Udviklende øjeblikke opstår, når mennesker oplever sig set og hørt, og når noget, der før var fastlåst, begynder at bevæge sig. Sådanne øjeblikke hænger tæt sammen med mentalisering og resonans; med evnen til at være nysgerrig på sig selv og andre, og med muligheden for at komme i levende kontakt.
I undervisning og supervision arbejder jeg med, hvordan betingelser for disse øjeblikke kan skabes i praksis. Det handler ikke kun om metoder, men om at udvikle et fælles sprog, styrke refleksionen og skabe rum, hvor det er muligt at tænke og mærke – også når arbejdet er krævende.
Når mentalisering og resonans får plads, bliver samarbejde, faglighed og udvikling ikke noget man skal presse frem, men noget der kan opstå.
