Nadine Benike Høyer

Som menneske er jeg nysgerrig, tryghedsskabende og tydelig. Som underviser og supervisor tilstræber jeg at være mentaliserende, med hypotese og intention om, at mentalisering læres gennem mentaliserende andre.

Hvad kan jeg hjælpe med?

  • At styrke mentalisering som holdning
  • At forebygge misforståelser og konflikter
  • At skabe en mentaliserende arbejdskultur præget af psykologisk tryghed, tillid og fagligt nærvær
  • At skabe stabile, refleksive samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
  • At øge trivsel, kvalitet og bæredygtighed i arbejdet med høje følelsesmæssige krav og belastninger

Hvad er mentalisering?

Mentalisering er en psykologisk kapacitet som vi alle – mere eller mindre – har til at tolke egen og andres adfærd og handlinger med opmærksomhed på indre tilstande:

Populært kan det siges, at mentalisering gør os i stand til at se os selv udefra og den anden indefra. Mentalisering handler ikke om at vide, hvad andre tænker; men om at være nysgerrig, fleksibel og undersøgende over for både egne og andres indre oplevelser, for at kunne tilpasse egne handlinger derefter. Jo bedre vi kan mentalisere, jo bedre fungerer vi i samspil med andre.
Mentalisering er derfor afgørende i relationsarbejde og særligt i professionelle sammenhænge, hvor høje følelsesmæssige krav og belastninger, usikkerhed og kompleksitet ofte er på spil.